Jeg tilbyder terapi, råd og vejledning til individuelle og familier.
Inden for områder som fx.
- Familierelation,
- Skilsmisse “problematikker i forhold til jeres børn og samvær”.
- Selvværd
- Angst
- Stress
- Ensomhed.
Jeg kan tilbyde dig mit nærvær, engagement og overblik. Sammen udarbejder vi løsningsforslag, som passer til dig/jer, så du/I kan komme videre i det liv I ønsker at leve.
Jeg arbejder udfra, at kærligheden er drivkraft, og jeg hjælper mennesker til at genkende kærligheden som drivkraft eller det bagvedliggende motiv bag hver enkelt familiemedlems handlinger.
Vi voksne kan vælge at prøve at få øje på vores egen andel af eller bidrage til samværet og at tage ansvaret for det, vi får øje på. Eller vi kan vælge at gemme os i en mulig smerte, frygt, vrede eller savn. Når vi vælger at åbne hjertet og dermed gøre os mere følsomme, skaber vi samtidig muligheden for at bygge bro til den andens virkelighed.
Som familie- og psykoterapeuter allierer vi os med familien som helhed, dvs. med de stærke kræfter som ligger i den kærlighed, som udspiller sig på godt og på ondt mellem de voksne og mellem forældre og børn. Vi prøver at forstå den enkeltes reaktioner, symptomer eller smerte som et meningsfuldt udtryk for samværet og det relationelle mønster i familien og at inspirere til mulige forandringer.
Jeg arbejder med fuld tavshedspligt, ved behov laver jeg gerne en erklæring.