Hjælp til unge med hashmisbrug og til pårørende
Er du forælder eller pårørende til et unge menneske med et hashmisbrug, og som yder selvskade via sit misbrug, får du i denne artikel et indblik i Nadias historie og i hvordan, Gittes støtte hjælper Nadia til at leve det liv, hun drømmer om. Læs med …
”Jeg kommer i kontakt med Gitte i 2015 kort tid efter, jeg er blevet smidt ud af den efterskole, jeg går på. På det tidspunkt ryger jeg rigtig meget hash, og min hverdag er ikke særlig funktionel. Jeg er ikke særlig funktionel. Jeg er 13-14 år gammel og hænger ofte ud inde på banegården,” fortæller en ærlig og åbenhjertig Nadia.
I dag Nadia 17 år gammel og har desværre ikke opnået at få et job endnu. Men hun vil rigtig gerne. Et job i REMA eller noget, der minder om, ville give hende et væsentligt holdepunkt i hverdagen:
”Jeg er faktisk i lære som maler, men min kontrakt bliver opsagt, fordi de ikke synes, jeg er hurtig nok. Jeg er grundig, men min krop er ikke robust nok, hvilket måske nok har noget at gøre med mine år som hashmisbruger. Det er ellers en læreplads, som Gitte har hjulpet mig med at få. Hun har hjulpet mig med ansøgningen, ligesom hun også altid er med, når vi sammen kører ud for at aflevere nye ansøgninger. I hende har jeg en kontaktperson, jeg kan tale med om alt – og det er jeg virkelig glad for.”
Lektiehjælp og hjemmeundervisning giver Nadia et skub i den rigtige retning
”- Men for at jeg i det hele taget kan komme i gang med min læretid, er jeg nødt til at bestå min matematik. Mit år i 9. klasse er temmelig turbulent. Jeg pjækker en del og består derfor ikke de fag, jeg skal, for at kunne få en uddannelse. Sammen med Gitte begynder jeg derfor at samle op på alt det forsømte, og med hendes hjælp lykkes det mig at forstå så meget af matematikken, at jeg består. Hun er virkelig en uvurderlig støtte, og jeg er så taknemmelig for hende. Jeg vil ikke kunne undvære hende,” smiler Nadia og slår blikket ned.
”Jeg er sammen med Gitte én gang om ugen. I starten er det langt oftere, fordi jeg har brug for meget mere støtte på det tidspunkt. Og jeg ved, at jeg altid bare kan ringe eller skrive, så mødes vi. Det er lige meget, hvad klokken er. Når vi er herhjemme hos hende, spiller vi meget kort. På den måde lærer jeg faktisk også meget om tal, og det er jeg glad for. Vi kører også mange ture, går ud for at spise og går til koncerter sammen! Ofte taler vi også bare om alt og ingenting, og det gør, at jeg slapper af i hendes selskab. Hun peger ikke fingre og er på ingen måder belærende. Jeg føler faktisk, at jeg er blevet mere klog på livet i Gittes selskab.”
Kan du mærke forskel på, hvordan du har det i dag i forhold til, da du begyndte hos Gitte?
”Altså, da jeg møder Gitte første gang, er jeg ret meget ude at skide for at sige det mildt. Allerede på det tidspunkt har jeg røget hash og smøger i lang tid. Jeg starter faktisk på begge dele samtidigt, da jeg er 12 år gammel, og er i dag stadigvæk almindelig ryger. Både hash og smøger bliver hurtigt en del af min hverdag, og da jeg er 15 år gammel får jeg en kæreste, som er 20 år. Det er et forhold, som er præget af jalousi og overvågning. Ved et tilfælde opdager jeg blandt andet, at han har sat en GPS på min scooter, så han hele tiden kan holde øje med, hvor jeg er. Det er lidt uhyggeligt at tænke tilbage på …
Det er ikke så længe siden, vi er gået fra hinanden, og i de par år vi er sammen, laver vi stort set ikke andet end at ryge bong i hans kolonihavehus, hvor jeg også bor. Vi ryger hver 7 hoveder om dagen, hvilket er temmelig meget hash. Jeg er virkelig afhængig og går bare rundt i min egen tåge fuldstændig bleg og gennemsigtig, eftersom vi heller ikke rigtig får noget at spise. Samtidigt mister jeg alle mine venner i den periode, fordi jeg ikke må være sammen med dem for ham, så jeg har faktisk ikke andre at tale med end Gitte. På det tidspunkt kan jeg nemlig ikke tale med min mor. Vi skændes hele tiden, fordi jeg er skæv og ligeglad med alting.
Reelt kan jeg ikke huske så meget fra den periode, og det er faktisk lidt klamt. Men i dag er jeg begyndt at få venner igen! Det er virkelig dejligt at have nogen at hænge ud med – bare at være sammen om vores fælles interesser og nyde livet. Jeg har altid været et meget socialt menneske, så det har virkelig været hårdt at være så låst, som jeg har været det i de 2 år. Når jeg ser tilbage, føler jeg, at jeg har mistet noget af mit liv, som jeg nu gør alt, hvad jeg kan, for at indhente. Omvendt har Gitte hjulpet mig til at indse en masse om mig selv, så jeg har da bestemt også lært noget. I dag er jeg i hvert fald glad og har svært ved at se en hverdag for mig, hvor Gitte ikke er min kontaktperson.”
Møder skæv op til misbrugsmøder
Det er ikke sådan, at jeg ikke har fået tilbudt behandling. Jeg har været på misbrugscenter, hvor jeg så bare møder skæv op til møderne – så du kan godt sige, at det ikke hjælper mig så meget. Jeg føler i hvert fald, at jeg spilder min tid der. Derudover får jeg lidt akupunktur i ørerne. Det er det eneste. Og måden jeg så rent faktisk kommer ud af mit hashmisbrug er ved at tage en ”kold tyrker” samtidigt med, at jeg går fra min kæreste.
I dag bor jeg så hjemme hos min mor igen, og vi har fået det langt bedre sammen nu, hvor jeg ikke er skæv. Vi taler ordentligt til hinanden og bruger meget tid på at være opmærksom på det. Mine forældre er skilt, men jeg ser også min far og har et godt forhold til ham. Lige efter bruddet med min kæreste, rejser vi faktisk til Thailand sammen med min faster og hendes familie, og det er dér min afvænning begynder.
Det hjælper rigtig meget at komme væk, og jeg tror også, at det er det, der gør, at jeg kan slippe hash’en. Og så har Gitte været med til at få mig til at indse, at jeg godt kan leve og have det sjovt uden at være skæv,” slutter en veloplagt Nadia.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at høre mere om, hvordan jeg hjælper unge mennesker med misbrugsproblemer? Hvordan jeg hjælper de pårørende? I givet fald er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak