Behandlinger

Bedre trivsel for unge

Er du mellem 15 og 25 år og oplever følelsesmæssige eller psykiske udfordringer? Du er ikke alene - og der er hjælp at få.

Få støtte til et stærkere ungdomsliv

Mange unge oplever udfordringer som:

  • Lavt selvværd og selvtillid
  • Stress og præstationspres
  • Angst og lettere depression
  • Spiseforstyrrelser
  • Misbrug eller afhængighed
  • Forældres skilsmisse
  • Andre personlige eller familiemæssige udfordringer

At tage det første skridt mod hjælp kan føles stort - derfor tilbyder jeg en gratis online samtale via Teams, hvor du (og evt. dine forældre) kan få en fornemmelse af kemien og stille spørgsmål.

Hjælp, der passer til dig

Mit fokus er at møde dig lige der, hvor du er. Gennem samtaler hjælper jeg dig med at:

  • Navigere i de mange valg og beslutninger i ungdomsårene
  • Stå stærkere i dig selv og sætte sunde grænser
  • Forstå dine egne følelser og håndtere dem konstruktivt
  • Opbygge selvtillid og trivsel i skole, uddannelse og fritid

Hvis du ikke har mulighed for at komme i klinikken, kan vi mødes online - og jeg tilpasser samtalerne, så de passer ind i din hverdag.

Samtaleforløb for unge - hvad kan du forvente?

  • Individuelt tilpasset forløb, der matcher dine behov
  • Værktøjer til at styrke selvtillid, selvværd og trivsel
  • Ekstra livline - mulighed for kontakt mellem samtaler via telefon, sms eller mail

Når du forstår dig selv og dine følelser, bliver det lettere at leve det ungdomsliv, du ønsker dig. Det kan ellers være svært at passe skole, uddannelse og fritidsinteresser, hvis du mistrives.

Til forældre - støtte til jer og jeres børn

Det kan være svært at se sit barn mistrives. Som forælder kan man føle afmagt, bekymring og sorg, når ens unge har det svært. Mistrivsel påvirker hele familien - men der er hjælp at hente.

Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan vurdere, om et samtaleforløb vil være gavnligt for jeres unge og familien som helhed.

Tag det første skridt

Det kan være svært at se sit barn mistrives

Andre behandlinger

Se også